Stof til eftertanke 🧐

Ingen bleskift i 24 timer…

Ja det er sandt! Trods 2 små børn, og pt. på barsel, så har jeg i denne uge oplevet at slippe for bleskift og alt andet der normalt hører hverdagen til, i næsten et helt døgn…. Umuligt skulle man mene!

Jeg var på seminar med mit nye job i Århus, afsted fra 5.30 morgen til 18.30 aften. Jeg nåede lige akkurat hjem til at kysse den lille store godnat, og bade og putte den mindste – og det var jeg glad for!

For uanset hvor meget jeg nød at være afsted, og føle at min identitet var andet end “mor”, så begyndte savnet til pigerne (og farmand selvfølgelig) at snige sig stille ind på mig i løbet af den 3 timer lange køretur hjem.. Og det er jo lige præcis sådan det skal være, ikke sandt?! At man helt naturligt har behov og lyst til at være sig selv og beskæftige sig med noget der giver værdi, noget hvor man bruger hovedet på en anden måde, og noget hvor man ikke passer og tager sig af nogen. Eller hvad??

Ind i mellem giver selv det korteste fravær anledning til dårlig samvittighed. En tur i Fakta uden et barn – burde man ha taget den lille store med, bare for oplevelsens skyld? Et bad med en låst dør mens far multitasker og underholder dem begge i stuen – burde man ha ventet til den ene sov, eller til i aften når de begge var puttet? Og man i øvrigt selv var mere end klar til at sove, og slet ikke ville orke badet…

Men det er der vel ikke grund til!? Det er jo ikke fordi jeg har forladt familien for at realisere mig selv i vildmarken i Canada eller noget andet vildt! Nej, jeg handler bare nogen gange ind alene (og nyder det) fordi det går hurtigere, fordi jeg ikke skal forholde mig til andet end min indkøbsliste, fordi jeg ikke BEHØVER smile og svare på 1000 spørgsmål på vej forbi køledisken med pålæg. Og det samme med badet – jeg skal ikke sige hej eller titte-bøh og trække badeforhænget til side hvert 10. sekundt, og smile og grine, og mine om at man får våde strømper hvis man kommer tættere på, osv, osv – you get the point!!

Men dermed ikke sagt at jeg ikke også elsker at have mine børn med på indkøb og netop svare på de 1000 spørgsmål, og at det også de fleste dage er helt okay at skifte de våde strømper og lege titte-bøh med badeforhænget —- men nogen gange —– åh lad mig dog være mig selv i bare 5 minutter! Det må da være helt normalt?!

Skal der ikke netop lidt afstand til før man rent faktisk oplever savn? Er det ikke sundt at være væk fra noget og blive mindet om hvorfor man har det man har derhjemme, og at man oplever en længsel, selv efter blot 10 timer, for bare at komme hjem til legetøj, rod og kaos! Jeg beslutter mig for at den dårlige samvittighed til dette skal være slut!

Nyd at være væk – oplev savn, oplev den glæde og længsel der opstår når man har haft nogle timer, eller hvad der nu skal til for netop dig, væk fra børn, mand, familie, hverdag! Det er godt at blive mindet om at det der varmer hjertet mest er der heletiden, men det kræver at man nogen gange får lov at slippe det, slippe ansvaret og savne og længes!

 

Godnat herfra :-*

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stof til eftertanke 🧐