Stof til eftertanke 🧐

Søndagen har stået på barnedåb, min allerkæreste veninde har fået døbt sin lille søn 💙 Begge vores piger har været gode ved os hele dagen! Agnes måtte lidt på arm og vugges af far i kirken, mens Ellie moslede rundt på kirkebænken og charmede alt hvad hun kunne, men hun så i øvrigt lige hældte varm stearin ned af arm og kjole…. ALLE mødre gispede, mens Ellie bare sagde “ba deet” (hvad er det)? og smilede 🙈😅 Så alt er godt og kjolen kan måske reddes og eller pyt!!

Ja pyt! Husk det nu, dig ja og dig! Og mest mig selv! Jeg siger pyt for lidt! Jeg planlægger, tænker fremad, bekymres, frustreres, tager sorgerne på forskud, er alt for negativ og skeptisk!! Og jeg arbejdet på at lade være.. men nej hvor er det svært når man først er havet i en form for sort hul, en underlig depressionslignende tilstand, hvor man slet ikke set hvor godt man har det!

Og man – det er altså MIG!! Mine bekymringer overskygger alt det gode omkring mig.. Jeg planlægger for meget og tænker for meget fremad! Og selvom jeg troede det var så godt og nærmest nødvendigt når man får børn, så kan det faktisk tager overhånd og blive en hæmsko for at være tilstede i nuet og opleve det der sker lige for næsen af en, og ikke mindst huske at glædes over det der sker lige nu og her!! At leve i nuet og spare lidt på planlægningen var netop det der var præstens tema i hendes prædiken, og selvom jeg absolut ikke fik detaljerne med (med mit aktive stearinlys-søgende barn på skødet), så fik jeg alligevel essensen af hendes ord of de ramte plet! For jeg ved godt det er noget jeg skal arbejde med, eller går jeg jo glip af mit eget liv 🙄 Puha, dyster tanke!! Men godt at komme af med på en smuk søndag hvor jeg resten af dagen gjorde alt hvad jeg kunne for at være tilstede og leve i nuet og lade mit største barn æde kage og slik og droppe middagsluren, og bare smile af den mindste da hun for 17. gang gylpede ned af mig og lavede flitsbue, og var sur fordi hun var træt, men ikke ville sove!! Og min kaffe blev kold og min kage forsvandt mens jeg fik rundt i solen og frøs med barnevognen, og ja der er sp mange ting som jeg i øjeblikket kan blive nærmest ulykkelig over, men så snart jeg sætter ord på det som her, er det jo bare til at grine af!

Så summasumarum, lad os sige pyt lidt mere!! 🤓

Provinsmor tjekker ind …

Kan man skrive sig ud af depression-light eller bare ud af sortseer tilstanden??

Ja, ærlig snak, lige ud af posen! Jeg er en helt almindelig og ordinær mor til 2, et sted i provinsen, hvor priserne på institutionspladser er til at overkomme med en helt almindelig indkomst, i modsætning til det stakkels @denperfektemor må slippe i Gentofte kommune!! Og nu jeg nævner @denperfektemor, så skal hun også have en kæmpe hyldest, for mod, inspiration, våde øjenkroge og gode grin! Stærkt inspireret af hendes facon og ærlighed, er jeg begyndt at tro på at løsningen for mig og min negative sortseer tilstand, er at skrive mig ud af det! Dele ud af tankerne, for det virker som om at når der kommer konkrete ord på som jeg selv kan se, så blir det hele lidt mere spiseligt og måske i virkeligheden helt almindeligt, og jeg tror på bedring!

Til alle jer andre dejlige mennesker derude (måske mest kvinder/mødre), glæder mig til at dele tanker og kommentar med jer!

Dette blir min debut i det store blogger univers og jeg glæder mig til at læsse mere af ud i intetheden 😂

Provinsmor tjekker ud … På genlæs!